Klimaks
Mysteriet om orgasmen
fredag 22.1.10
- Af Terje Nordberg Foto: All Over Press, iStockphoto, Fred Goudon: ’Sunday Mornin’
Hvad er forskellen på mænds og kvinders orgasmer? Og hvordan får vi mest muligt ud af dem?
Lad os starte med ordbogen. Orgasme kommer fra græsk og betyder “at blive moden”. Det giver god mening. For den er jo frugten, vi alle efterstræber.
Hvorfor egentlig kvindelig orgasme?
Orgasmen optræder i mange skikkelser. Hvad skal kvinder med orgasme? Mens mandens udløsning tjener et indlysende formål, er det ikke lige så oplagt, hvorfor naturen også har udstyret kvinden med evne til at opnå seksuelt klimaks. En teori går ud på, at den kvindelige orgasme tjener til at knytte stærkere bånd til partneren. Hvis hun nyder samlejet, vil hun oftere have lyst til ham, hvilket skulle give en vis sikkerhed for, at han holder sig til familien. Donald Symons fra University of California mener dog, at det må være en fejltagelse. Ligesom mænds brystvorter. Andre forskere sætter evnen til orgasme i direkte sammenhæng med frugtbarhedsevnen.
Orgasmen holder på sæden
Forskere fra Hammersmiths Hospital i London mener, at livmoderen under orgasmen nærmest slynger sæden op mod ægget og sørger dermed for at øge frugtbarhedschancerne. Amerikanske biologer fra University of Manchester støtter denne opfattelse. Deres undersøgelser af 300 forsøgspersoner viste, at kvinder, som får orgasme i tidsrummet mellem et minut og op til 45 minutter efter mandens udløsning, bevarer 80 % af sæden i sig, mens kvinder, som ikke får orgasme eller får den senere end 45 minutter efter, hurtigere giver slip på sæden. De lærde strides stadigvæk om, hvilke af disse opfattelser, som er mest korrekte. Og mens den diskussion foregår, kan vi andre jo nyde dette naturens “mysterium” uden forstyrrende forklaringer.
Ord er overflødige
Billedligt talt bevæger den kvindelige seksualitet sig i et landskab af bjergtoppe, hvor mange og lange opstigninger er mulige. Fra bjergsiden står vandfaldet ud fra klipperne, nogle steder voldsomt og larmende, andre steder klukkende, legesygt som små bække, og nede på sletten flyder det hele sammen i den store flod, som dovent vælter sig ud i havet. Sådan beskriver mange kvinder deres orgasmer. Som bølger af varm vellyst. Men det kan være svært at finde ord, der helt dækker. Derfor er der mange, som bare hviner og skriger, når de kommer. Andre griner ukontrolleret. Nogle nyder de bølgende orgasmer i stille, indadvendt ro, mens andre græder, fordi orgasmen flår facaderne væk og blotstiller følelserne. Ord bliver ligesom overflødige.
Orgasmens anatomi
Ikke to orgasmer ligner hinanden, fordi hvert eneste møde, hver eneste “ophidselses-rejse” er noget særligt. Fysisk set minder det om et nys, men det går hårdere til. Hjertet sætter i galop, og vejrtrækningen bliver hurtigere. Blodet strømmer til de indre kønslæber, og de trækker sig tilbage for at give plads til indtrængen af penis. Samtidig kigger klitoris frem fra sin hudfold, hvor de indre kønslæber mødes. Den er den vigtigste faktor for kvindens orgasme overhovedet. Størrelsen har ingen betydning. Kun hvordan den bliver stimuleret. Når orgasmen nærmer sig, udvides den øverste del af skeden, mens den nederste trækker sig sammen i samme rytme som resten af musklerne i bækkenet. Når den så endelig kommer, standser vejrtrækningen et øjeblik, derefter en lille krampe – og så kravler fjeldklatrersken helt til tops. Sikken udsigt, sikket brus!
Mænd kan få orgasme efter 2 minutter
Ifølge eksperterne er det hans natur at få udløsning ca. to minutter efter samlejets begyndelse, en refleks, som er udviklet gennem millioner af år. Men selv den mest behårede mand er jo ikke nogen abe. Udløsningsrefleksen kan til en vis grad beherskes. Den styres af et center i rygmarven, som både kan fremme og hæmme impulser fra hjernen. Kvindens berøringer, hendes dufte og udseende, hendes suk og støn – alle disse sansepåvirkninger tænder automatisk handyret. Men – og det ved vi godt, vi mænd, selv om vi ikke taler så højt om det – tanker, samvittighed, erindringer, selvfølelse, fysiske og mentale over eller underskud påvirker i høj grad rejsningen og evnen til at få orgasme.
Mandens orgasme
Selve ejakulationsfasen består af to faser: Den indre fase – emissionen eller opladningen – og selve ejakulationen eller udtømningen. I opladningsfasen trækker sædlederne, sædblæren, blærehalskirtlen og den indre del af urinrøret sig sammen og danner en slags trykkammer for enden af urinrøret. Væggene i trykkammeret giver et kort øjeblik efter, og der sendes besked til hjernen om, at der nu ikke er nogen vej tilbage. I anden fase udstødes sæden i tre-syv lange stød, ledsaget af ufrivillige, rytmiske sammentrækninger i bækkenbundsmuskulaturen, endetarmsmuskulaturen og urinrøret. Ejakulationen består ud over sædcellerne også af sekreter fra sædblærerne, blærehalskirtlen og fra en mængde små kirtler langs urinrøret.
Orgastisk impotens
Hos manden er denne følelse ikke bare knyttet til penis og underlivet, men kan sprede sig i hele kroppen og nervesystemet. Når så mange mænd ikke kender til denne udvidende form for udløsning, skyldes det en form for “orgiastisk impotens”. Adam kan godt få udløsning, men hans muskelpanser og spændinger forhindrer, at hele kroppen “spiller med”. Forfatteren Hans Jørgen Nielsen har i sin klassiske “mandebog”, Fodboldenglen (Tiderne Skifter, 1979) en smuk beskrivelse af mandens orgasme: De hurtige, voldsomme bevægelser kan måske være en god måde til at blæse bevidstheden ud af knolden på, hvis det er det, der er målet, og mange mænd suser mod udløsningen med stramme lår- og underlivsmuskler.
Manglen på lyst
Kroppen er spændt som en raket på affyringsrampen, og spændingen giver endda ekstra brændstof til et vidunderligt “take-off ”. Men på grund af de stramme muskler låses orgasmen fast og kommer ikke ud i det “kredsløb”, som Hans Jørgen Nielsen beskriver. I værste fald bliver den en fuser, som alt for hurtigt styrter til jorden. Lyst eller mangel på lyst er måske den største seksuelle udfordring til mænd og kvinder, som holder af hinanden, men som er kommet over den første forelskelses heftighed. Manglende nærvær, stress og kropsligt mindreværd er nogle af de vigtigste forhindringer for overhovedet at få seksuallivet til at fungere.
Viagra dur ikke til kvinder
Ved biokemisk hjælp har Adam fået god hjælp til lysten, men ikke til evnen. Nu har forskerne bag Viagra i mange år undersøgt, om ikke den lille pille også kunne øge lysten hos kvinder. Men efter utallige forsøg opgives projektet: Evas ophidselse kan sagtens stimuleres, men det hjælper ikke på lysten. Kvinders ophidselse bliver først til lyst, når den får lov til at udfolde sig i en stimulerende sammenhæng, hvor flere elementer som f.eks. duftpåvirkning, tryghedsfølelse, elskværdighed, galanteri m.v. også er til stede. Adam, derimod, bliver som bekendt straks begærlig af ophidselsen. Den kan aflæses bestemte steder i hans hjerne, mens der ikke sker så meget hos Eva netop dér. Fra at være et spørgsmål om hormoner, begær og teknik, er hjerneforskerne kommet på sporet af de neurologiske aspekter af orgasmen.
Videnskabeligt forsøg
En artikel i magasinet Scientific American beskriver, hvordan den unge kvinde, Eva havde fået fjernet sine æggestokke og totalt mistet lysten til sex. Sammen med en gruppe andre kvinder i lignende situation indgik hun i et 12-ugers forsøg, hvor deltagerne fik tilført testosteron via et plaster. Testosteron produceres normalt i æggestokkene og hænger ligesom hos manden, sammen med kvindens seksuelle drive. Efter de 12 uger følte Eva lysten vende tilbage, og hendes forbløffelse var stor, da hun til en begravelse (!) følte lystens bølger gennem kroppen, da hun mødte en fjern fætter. Hendes seksuelle fantasier vendte frygteligt tilbage, og da hun endelig kom hjem til sin mand og fik ham lagt ned, fik hun sin første orgasme i tre år. Nu kommer det sjove. Hendes “testosteronplaster” var kun et plaster.
Hjernen er vores erogene zone
Halvdelen af forsøgsgruppen havde fået testosteron, men ikke Eva. Alene deltagelsen i forsøget, samtalerne med tilhørende fokus på sex, havde påvirket Evas seksuelle hjerne, så lysten var vendt tilbage. Hvad kan vi lære af det? Det, som vi elskende længe har vidst, nemlig at hjernen er vores vigtigste erogene zone. Lystens tilbagekomst handler derfor om at frakoble hjernens kontrolfunktioner. Alkohol er et gammelt og velkendt middel. Men næppe anvendeligt som eneste tændingsmiddel. Hvad så? En måde kunne være – i hvert fald for en tid – at droppe fingerfærdighederne, tungegymnastikken, teknikken og tricksene og i stedet opsøge de liderlige rum i hjernen. Hvor er de, og hvordan ser de ud? Det er forskelligt, men de er bygget op af ro, nærvær, humor, galanteri og tid til hinanden. Hverdagens årvågenhed skal kobles fra, så andre centre kan komme til og give plads for lysten.