Bind mig, elsk mig
Lisbeth og Jan havde skrevet sammen et stykke tid, da Lisbeth takkede ja til at være ”bondagemodel” på en kursusaften. Siden er de begge blevet bidt af japansk bondage.
tirsdag 27.1.09
- Af Lene Byriel, Foto: Sebastian Solo
En særlig samklang og nydelse
– Jeg så japansk bondage første gang i 1972, hvor jeg var på forretningsrejse til Tokyo. Det var utroligt smukt, og jeg blev meget fascineret af det, fortæller Jan, der i 90’erne blev medlem af Det Sorte Selskab.
– Jeg begyndte at lave kurser i Det Sorte Selskab – og nu, hvor jeg er medlem af Excess Club, er jeg også med til temaaftener der. Der opstår en særlig samklang og nydelse. Når det hele lykkes, glider den, der bliver bundet, ind i et andet univers, fortæller Jan, og Lisbeth fortsætter:
– Da jeg blev bundet af Jan første gang, var der overhovedet ikke sex i det. Jeg blev ophidset af det, men ikke efter at dyrke sex med Jan, mere efter at opleve endnu mere. Jeg oplevede også en dyb taknemmelighed, fordi han åbnede en ny verden for mig, fortæller Lisbeth, der nu jævnligt dyrker japansk bondage med sin mand.
Kemien skal være der
Fordi man er så tæt sammen om det, skal kemien være i orden – man kan ikke bare gøre det med en tilfældig fremmed. Det kræver jo også, at der er en stor tillid parterne imellem: Den, som bliver bundet skal kunne have fuld tillid til, at det her er sikkert, siger Jan, der mener, at Japansk bondage er meget kropsligt og sensuelt.
– Men det er faktisk meget sjældent, at man bagefter går i gang med at bolle. Man går først og fremmest efter den kropslige nydelse. For mig handler japansk bondage om samhørighed, tillid, tryghed og en stor kropslig nydelse for begge parter. Den, der bliver bundet, har en stor nydelse ud af det. Og den, der binder, har stor nydelse ud af det visuelle, det æstetiske og det at røre kroppen, fortæller Jan.
Tidsfornemmelsen forsvinder
– Når kvinden er hængt op, er der også forskel på, hvor lang tid, der går. Jeg har haft en kvinde hængende i tre kvarter – hun havde ikke nogen fornemmelse af tiden, hun troede, der var gået 15-20 minutter. Hvis bindingen er lavet rigtigt, og balancen er der, så er det ligesom at være i en dvaletilstand. Lisbeth supplerer:
– Man har ingen fornemmelse af tid. Det er en helt vildt fed fornemmelse at være snøret ind. Man får frataget – og slipper – alt ansvar.
– Der er flere af de klubber, der beskæftiger sig med SM, som har kurser eller temaaftener. Så vil man lære det, er det et godt sted at starte, siger jan. Også Lisbeth forsikrer, at der er et sjovt og trygt miljø i klubberne.
Læs også: Leger du også med tanken om SM?
Køb frække sager i Tidens Kvinders shop