Skal man ikke være forelsket?
Tidligere mente man, at orgasme udelukkende var mandens biologiske privilegium. I dag er det lige før, det er slået helt over – og så alligevel... der er et efterslæb, der er noget, der spøger: Det er Kærligheden – med stort K. Samtidig med at det meste af det, vi ser og hører, handler om sex, ren sex, så er der en masse spørgsmål, der ligger og lurer midt i frigjortheden, og nok mest hos kvinder: Skal man ikke være forelsket, skal man ikke elske hinanden bare lidt, før man kan elske med hinanden? Hvad kommer først, sex eller kærlighed? For ikke at sige: Hvad er bedst, hvad er finest, hvad er størst?

Kærligheden er størst
Jamen det ved vi da, for det står i Bibelen: Størst af alt, større end tro og håb, det er Kærligheden, med meget stort K. Det står der i Paulus 1. brev til Korintherne, oplæst af utallige præster for utallige brudepar. Smukke ord! Og ord som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Hvorfor mon denne allergiske reaktion? Fordi jeg fornemmer en fundamentalistisk, let truende undertone: Når der er noget, som er størst, så er der noget andet, som er mindre, og det er ikke bare tro og håb. Det er... alt det sanselige, det er kroppen – og lysten og seksualiteten? Forresten står der pludselig et helt nyt ord om Kærligheden i den nyeste bibeloversættelse, der skal gøre det lettere for moderne mennesker at læse den hellige skrift: “Kærligheden er ikke uanstændig” - ja, jeg tænkte det nok! Ordet Kærlighed bliver brugt til at dække over en moraliserende sexforskrækkelse: Det er enten eller, enten varm kærlighed eller kold sex. For nok har du ret til sex, men betingelsen er, at du elsker ham, ellers... ellers er det forkert, det er lavt, det er dyrisk, det kommer du til at fortryde! Jamen sikke dog en mistillid til kroppen. Hvis du går i seng med en, du ikke elsker, så er det den helt store egoisme, så misbruger du den person, så udnytter du ham... nå ja, hende, for det er nok mest blevet sagt om mænd, der misbruger kvinder, altså boller og så farvel og tak. For det er altså umoralsk. Eller... er det bare uromantisk?

Sanselig elskov
Det der ord, ordet kærlighed, er i mine ører frygtelig abstrakt. Det er luftigt og har ingen jordforbindelse. Det er ligesom uden for mig selv. Jeg kan meget bedre lide ordet elske, det kan jeg mærke, det er et sanseligt ord! Og nu tænker jeg ikke på elske med, altså sex – men simpelt hen på tilstanden at elske. Det er måske næste led i frigørelsen: At vi har lov til at have sex uden at starte med kærlighed – og uden at skulle betale med dårlig samvittighed.

Læs også om jalousiens grimme ansigt